Velkommen til klinikken i Silkeborg, som i dag har til huse på adressen Kejlstrupvej 28. Vi hjælper en bred vifte af patienter i alle aldre med mange typer behandlinger, træning og genoptræning. Er du nysgerrig efter at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe netop dig, så tøv ikke med at kontakte os. Vi lytter, undersøger og finder sammen den tilgang, som kan give dig de bedste resultater. Vi har mange års erfaring inden for fysioterapi og helt konkret har klinikken eksisteret i over 40 år. I 2013 flyttede vi i nye lokaler på Kejlstrupvej 28, det tidligere Alderslyst Bibliotek. I sommeren 2019 stod vores nye om- / tilbygning færdig. Vi råder således nu over mere end 600 m2, hvor halvdelen er dedikeret til træning og genoptræning. Nyt er også bade- / omklædningsfaciliteter.
Klinikken har siden 2015 været en del af FysioDanmark. FysioDanmark er et kædesamarbejde imellem Danmarks største og førende fysioterapi-klinikker, der leverer ydelser af højeste kvalitet inden for sundhedsfremme, træning og behandling. Få yderligere oplysninger på www.fysiodanmark.dk
Vi er din fysioterapeut i Silkeborg
Vi tilbyder individuel vurdering og behandling af lidelser i bevægeapparatet. Herudover har vi også fokus på rådgivning, forebyggelse, træning og genoptræning. De nye og større rammer giver os gode muligheder for at tilbyde et skræddersyet træningsforløb eventuelt som opfølgning på behandling, enten individuelt eller på små, eksklusive hold under kyndig ledelse af en fysioterapeut.
Få fysioterapi i Silkeborg
Vi lægger altid vægt på, at vores klinik lever op til dine funktionelle behov, og derfor tilbyder vi blandt andet gode til- og frakørselsforhold, parkeringspladser umiddelbart foran indgangsdøren samt handicapvenlige adgangsforhold. Vi finder det også vigtigt, at klinikkens indretning fremmer en hyggelig og rolig stemning, så du får de bedste forudsætninger for din behandling. For at opnå dette, har vi holdt klinikken i lyse, lette toner med et venligt præg. Vi tilbyder lukkede behandlingsrum samt gode faciliteter for træning og genoptræning.
Ti veluddannede fysioterapeuter står klar til at hjælpe dig
Klinikken har overenskomst med sygesikringen, så der gives offentligt tilskud til dine behandlinger. Herudover yder sygeforsikringen ”danmark” tilskud til fysioterapi.
Klinikken har desuden en aftale med Silkeborg Kommune vedrørende genoptræning samt aftaler med førende forsikringsselskaber.
Vores ti kompetente fysioterapeuter yder altid en professionel behandling med dine behov samt udfordringer i fokus. Vi bruger vores teoretiske viden og praktiske erfaring til at sammensætte den bedste og mest effektive behandling. Vores ønske og mål er at hjælpe dig videre, så du kan nyde tilværelsen uden smerter og skavanker – det er derfor, vi er blevet fysioterapeuter!