Efterfødselstræning

Efterfødselstræning, Fysioterapeut Nanna Studsgaard Nissen

Beskrivelse/mål:
Efterfødselstræning handler ikke blot om at smide nogle kilo eller at få strammet kroppen op igen. Forløbet handler i langt højere grad om at give din krop de rigtige forudsætninger for, at kunne leve det liv du ønsker som mor og kvinde.

Vi ønsker at klæde din krop på til igen, at kunne optage dit løb, styrketræning og hop og leg med dine børn, uden at du på sigt skal komme til at døje med skader og smerter.

Efterfødselstræningen har til hensigt at genopbygge hele kroppens styrke. Fokus vil være på at få en stærk kerne tilbage, dvs. styrke din bækkenbund med funktionel bækkenbundstræning, få samlet/forseglet eventuelt delte mavemuskler (rectus diastase), og styrket de muskler og led, som har været belastet under/efter din graviditet (ryg, skuldre, baller, lår). Der vil også være fokus på puls- og konditionstræning.

Efterfødselstræning er for alle nybagte mødre (uanset kropsbygning, fitnessform og vægt), der ønsker at komme træne klogt efter fødslen. Træningen vil bestå af fælles gulvøvelser, hvor der bruges kropsvægt, håndvægte, elastikker samt mulighed for øvelser, hvor baby inddrages.

Efterfødselstræningen forbedre:

  • Bækkenbundsfunktionen
  • Kernefunktionen og mavemusklernes samspil, hvilket medvirker til fladere mave og færre bækkensmerter
  • Din fysiske styrke, så du kan genoptage din ønskede træning og leve et aktivt liv
  • Kropsbevidstheden og fysiske velvære

Praktiske detaljer:
Du skal medbringe træningstøj du kan bevæge dig i, indendørs sko og vandflaske. Der er mulighed for at klæde om på klinikken. Tag gerne noget legetøj med som din baby kan lege med når du træner. Baby kan sove lige udenfor træningslokalet på græsarealet, hvor du kan holde øje med baby mens du træner. Husk at lave aftale hos holdansvarlige GynObs fysioterapeut, Nanna S. Nissen, forinden holdopstart til en opstartskonsultation.

Hvornår kan du starte:
Du kan først starte på holdet ca. 8 uger efter fødslen efter 8 ugers tjek ved egen læge. Ved kejsersnit bedes du tale med din læge om, hvornår du kan starte.

Tid: Tirsdage 09.30-10.25 (Der vil løbende blive opstartet hold)

Pris: 6 træningsgange hos holdansvarlige GynObs fysioterapeut 1.250,-. Der ydes tilskud fra Danmark og hvis du har en henvisning fra lægen kan du få tilskud igennem sygesikringen. Det anbefales, dog ikke noget krav, at få lavet et efterfødselstjek hos GynObs fysioterapeut inden man begynder på holdet, for at kunne tage de nødvendige individuelle hensyn under træningen.

Ved spørgsmål til holdet kontakt da klinikken på tlf. 86 82 98 22 eller send en mail til holdansvarlige fysioterapeut, Nanna Studsgaard Nissen, på nanna@fysiosilkeborg.dk