Abonnementsvilkår og Betingelser

Abonnementsvilkår

FysioDanmark Silkeborg

Køb og betaling af abonnement

Ved køb af abonnement indgår kunden en løbende abonnementsaftale med FysioDanmark Silkeborg og accepterer, at FysioDanmark Silkeborg er berettiget til at gennemføre løbende betalingstransaktioner på kundens betalingskort.

Ved aftalens indgåelse giver kunden tilladelse til, at FysioDanmark Silkeborg gennemfører én betalingstransaktion pr. betalingsperiode (måned), så længe abonnementet er aktivt. Betalingstransaktionen gennemføres forud for den kommende abonnementsperiode.

FysioDanmark Silkeborg er alene berettiget til at gennemføre betalingstransaktioner svarende til den aftalte abonnementspris. Eventuelle yderligere ydelser eller køb kræver særskilt accept fra kunden.

Efter hver gennemført betaling fremsendes en kvittering til den e-mailadresse, som er oplyst ved oprettelse af abonnementet.

Abonnementsperiode og opsigelse

Abonnementsaftalen er løbende og fortsætter, indtil den opsiges af enten kunden eller FysioDanmark Silkeborg.

Opsigelse kan ske med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Opsigelse, ændring af abonnement samt opdatering eller sletning af betalingskort foretages via kundens personlige login i bookingsystemet.

Ved udløb af betalingskort modtager kunden automatisk en påmindelse om at opdatere kortoplysninger.

Prisændringer

Den gældende abonnementspris fremgår ved aftalens indgåelse.
FysioDanmark Silkeborg forbeholder sig ret til at regulere abonnementsprisen med 45 dages varsel til udgangen af en måned. Varsling sker via e-mail til den adresse, der er oplyst ved abonnementets oprettelse.

Træningshold og booking

Abonnementet giver adgang til booking af Træningshold op til det antal hold pr. uge, der fremgår af det valgte abonnement.

Booking foregår online via klinikkens holdbookingsystem. Booking åbner 7 dage før afholdelse, og pladser fordeles efter først-til-mølle-princippet. Er et hold fuldt booket, er det muligt at tilmelde sig venteliste. Plads via venteliste kan ikke garanteres.

Deltagelse på hold afhænger af ledige pladser og kan derfor ikke garanteres hver uge, uanset abonnementstype.

Træningshold er ikke fysioterapeutisk behandling og kan ikke bookes via henvisning eller som en del af et fysioterapeutisk behandlingsforløb.

Særskilte vilkår

Nogle abonnementer eller hold kan være underlagt særlige vilkår eller retningslinjer, som oplyses i forbindelse med oprettelse eller booking.

Fortrydelsesret

I henhold til forbrugeraftaleloven ydes der 14 dages fortrydelsesret ved køb af abonnement via hjemmesiden.

Har abonnementet været anvendt i fortrydelsesperioden, kan der foretages en forholdsmæssig fradrag for den del af ydelsen, der allerede er leveret.

Bero (midlertidig pause)

Ønsker kunden at sætte sit abonnement i bero, kan dette ske ved henvendelse til klinikken via e-mail eller personlig kontakt.

Som udgangspunkt kan der bevilges minimum 1 måned og maksimum 2 måneders bero. I bero-perioden er abonnementet inaktivt, og bookingadgang er ikke mulig.

Bero bevilges som udgangspunkt ved længerevarende sygdom, skade eller anden væsentlig årsag og efter konkret vurdering.

Behandling af personoplysninger

FysioDanmark Silkeborg indsamler og behandler personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at administrere abonnementer og levere ydelser.

De behandlede oplysninger omfatter navn, adresse, e-mailadresse og relevante kontaktoplysninger. Der behandles ikke følsomme personoplysninger som CPR-numre eller betalingskortoplysninger.

Oplysninger opbevares i op til 5 år i henhold til gældende regnskabs- og lovgivningskrav, hvorefter de slettes.

I overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning har kunden ret til indsigt i, hvilke oplysninger der behandles, samt ret til at gøre indsigelse mod behandlingen.